Om os 
 

Omkring 1999 hørte jeg for første gang om råfodring af hunde, såkaldt BARF.

BARF står for Biologically Appropriate Raw Food.

Jeg havde altid fået at vide fra forskellige dyrlæger at man ikke selv kunne sammensætte et lødigt foder til sin hund. Jeg troede på det og brugte det dyreste tørfoder i en lang årrække.

Da jeg hørte om muligheden med at råfodre, begyndte jeg at tænke. Når jeg altid havde kunnet lave mad til mine børn, kunne jeg vel også selv lave mad til mine hunde.

Den første der fortalte om det, var en australsk dyrlæge ved navn Ian Billinghurst. Han havde skrevet nogle bøger, og dem slugte jeg. Det hele gav mening, og så gik jeg i gang.

Jeg gjorde det ikke fordi jeg havde syge hunde, men alligevel kunne jeg se at de blev sundere. Alene duften af frisk luft i pelsen i stedet for hundelugt.

Jeg har i de forløbne godt 10 år brugt meget tid på at sætte mig ind i hvorfor og hvordan. Jeg har bl.a. oversat den eneste bog, som findes på dansk. (Mogens Eliassen – Rå Hundemad – Håndbog for hundeejere om naturlig fodring.)

I februar 2006 startede jeg en forretning med rå hundemad først i Taulov og i 2008 flyttede jeg den så til Skærbæk, hvor jeg også bor.

Jeg brugte de første 4 år på at finde frem til den bedste leverandør. Og det er lykkedes at finde en leverandør, som kan levere det fineste kød man kan tænke sig og så endda med hakkede knogler i.  Ingen andre har så mange forskellige kødtyper med ben i. Og det er vel at mærke aldrig affaldskød.

Kig på siderne her eller endnu bedre kom til butikken og se selv på kvaliteten. Alt er løsfrosset, så man ikke behøver tø mere op end der er brug for.